kg
Art: Lonicera
Proveniens: Glostrup L 211

Lonicera xylosteum, Glostrup L 211, er udpeget til læplantning. Beplantningen af Dunet gedeblad på Skovsletten i Glostrup er af ukendt oprindelse, men har et sundt og ensartet fænotypisk præg.

Dunet gedeblad findes naturligt i underskoven på god jordbund, mest almindelig i Østdanmark. Den er hårdfør, både hvad jordbund, vindforhold og skygge angår. Arten danner en op til 3 m høj, helt fra grunden grenet, busk. Grenene kan slå rod, hvis de ligger på jorden. Den er god til at give læ i bunden af hegn og klarer sig også senere, når hegnet vokser til og bliver mere skyggefuldt.

Blomsterne sidder parvist sammen på en fælles stilk. Ved blomstring er de først hvide, og bliver senere bleggule. Bærrene sidder ligeledes sammen, er rødglinsende og sammenvoksede ved grunden. De fremkommer ofte i rigelig mængde, men bliver ædt af fugle i september.


Tilmeld nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtage faglig relevant information, f.eks. om frøsituationen i Georgien.

Se de seneste nyhedsbreve i biblioteket